Det er en revolutionerende blæsemetode, der benytter små kompakte tørispiller som blæsemiddel. Disse tørispiller accelereres i en trykluftstrøm, som det kendes fra traditionelle blæsemetoder. Tørispillerne accelereres op til lydens hastighed, hvorefter de rammer den belægning, som man ønsker at rense. Der blæses med et tryk på 2-15 bar.
Når tørispillerne rammer overfladen, løsnes og sprækker belægningen. Der sker et såkaldt termisk chok. Den kolde tøris får i princippet snavset til at fryse, hvorefter der sker en udvidelse og den efterfølgende eksplosions-effekt løfter belægningen fra overfladen. Tøris-pillerne omdannes til luft i det øjeblik de rammer en overflade, hvilket gør teknologien enormt effektiv og skånsomt for miljøet.
Tørisblæsning er en tør og ikke slibende afrensning, og kan derfor foretages på næsten alle typer overflader uden negativ påvirkning af overfladen. Der er ikke noget restprodukt. Der afsættes ingen fugt. Den behandlet overflade efterlades tør og ren – og klar til brug.
Hos Jakob Jensens Bådeværft har vi en årrække benyttet tøris - så ring og snak med os, hvis du skal renoveret bund eller skrog.